Header

Personligt


10:00
I et par dage har min kæreste og jeg været hjemme hos mine forældre. Jeg har stadig et værelse her, så det er mega hyggeligt. I dag tog han hjem, for at tage på arbejde senere, så jeg tænkte, jeg bare lige ville skrive, hvad jeg går og hygger mig med i dag. ;)

Efter at have spist morgenmad med ham, tog han afsted. Så jeg satte mig ned med min computer og en kop kaffe, og tjekkede op på de blogs, jeg læser. Derudover så jeg nogen vlogger videoer. Når jeg rigtig skal slappe af, er det tit det jeg gør. Det synes, jeg er rigtig hyggeligt og afslappende.

12:00
Ved tolv tiden gik jeg i gang med at lave gulerodsboller. Imens dejen hævede, tog jeg billeder af min nye flotte kalender, som jeg snart lægger op. Derudover lavede jeg en super lækker eftermiddags snack, som var en jordbær smoothie med peanutbutter. Den blev min far også glad for. ;) Jeg lavede også et glas, som ventede på at min søster kom hjem fra skole.

Bollerne endte med at blive en smule flade i det, hehe. Men de smagte altså helt fint. De var luftige, som var meningen. Jeg prøver igen i morgentidlig, og ser om de kan blive runde.

15:00
Imens bollerne kølede af, sad jeg med min computer og redigerede nogen billeder, som jeg havde taget samme dag. Derudover læste jeg lidt mere blogs, og skrev på min egen.
Jeg tegnede nogen små skitser, fordi jeg arbejder på et logo eller noget i den stil.

16:00
Min søster og mor kom ind af døren, og sad lige og fik en bolle og en kop kaffe inden jeg skulle ud og handle.
Aftensmaden blev nemlig sat på mig, så den kom til at stå på spinatvafler med noget salatfyld og laks.

Vi spiste til Disney sjov. ;)

20:00
Om aftenen lagde jeg min træning ind. Jeg trænede ben og numse i den her omgang blandt andet pilates videoer.

21:30
Inden dagen var ved at være omme lå jeg i min seng med en kop te og læste videre i den bog, jeg er i gang med, Big Magic, som handler om hvordan man udlever sin kreativitet. Virkelig god bog, hvis man er til sådan noget.

22:30
Godnat Zzzz ;)

Det var en lille beskrivelse af min dag, hvor der ikke har sket synderligt meget. Jeg håber, i synes, det er sjovt at læse alligevel. Om det er noget for jer eller ikke er, kan i altid lige skrive til mig. Det var god og stille og rolig dag.

Jeg håber i har haft en dejlig fredag også!
Kram Mille.

Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - Click here

Likes

Comments

Instagram@camillebredtoft