Den ultimative ferieform

Travel, Inspiration

Jeg synes, simpelthen skiferie er en af de mest afslappende feireformer. Altså rent psykisk, man er ofte en del fysisk aktiv. ;) Forestil dig at være i en bjælkehytte oppe på et fjeld. Ingen larm, ingen gøremål, ingen stram tidsramme for dagen, også er der helt fantastisk smukt. Man står op i eget tempo, nyder kaffen og udsigten udover bjergene. Også har man en hel dag, til at stå på snowboard, langrend, ski, whatever. Man bliver så dejlig udmattet i kroppen, af at være ude i sneen hele dagen, uanset hvad man laver. Jeg har aldrig følt, at jeg har sovet så tungt, som når jeg er på skiferie. På sådan en ferie, kommer man fuldstændig ned i tempo og får slappet af i hovedet. Det er langt fra storbyens larm, så man er tvunget til at slappe af og spille kort med sin familie/venner. Hvis du tænker, "aahh jeg kan bare ikke lide kulden", så er vejret slet ikke det samme som herhjemme. Det er koldt, men på en behagelig måde, synes jeg. ;) Der er ikke vind, som der er her, fordi graderne ikke hele tiden skifter. Solen skinner ofte, så man kan få varme i ansigtet, selvom det er koldt. Her var vi i Hemsedal, og der har de en mega lækker kakao café. De laver de flotteste kakao'er som, jeg har taget billede af. Jeg er ingen gang ret vild med kakao normalt, men de der drak jeg to af. ;)

Det er ikke fordi, jeg synes, det er nemt at holde fri fra min træning, men på en skiferie er man stadig fysisk aktiv på en anden måde, så det tænker jeg ikke over. Jeg tror også, det er godt for kroppen at lave noget fuldstændig andet en gang i mellem, og få en pause fra ens rutine-træning.


-Mille

Likes

Comments

Write a comment...
IP: 82.99.3.229

RESTART YOURSELF

Sundhed

Så er det perfekte tidspunkt kommet til at begynde på en frisk. Et nyt år, et nyt årti. Hvis du går og drømmer om en ny livsstil eller bare at implementere nye vaner i din hverdag, så er det et fantastisk tidspunkt at starte. Det er nu motivationen er på sit højeste, og det skal udnyttes. Jeg er selv topmotiveret her i det nye år med min egen træning og mål. Det er dejligt forfriskende med et nyt år.

Mit bedste råd, når du nu skal i gang med at implementere nye dejlige sunde vaner, er sæt dig et realistisk mål. Vi har alle prøvet at sætte et nytårsforsæt, som lyder helt fantastisk, men er dybt urealistisk, fordi vi føler os top motiveret lige nu. Såsom "Jeg skal træne hver dag, det her år!" hvis du kommer fra en hverdag uden træning. Det er langt sværere at sætte sig et realistisk mål, fordi det kan være et delmål, til det du virkelig gerne vil opnå, som f.eks. at løbe et marathon. Der er en tendens til, at man synes, at der skal ske noget meget drastisk så hurtigt som muligt. Det skal man passe på med, fordi der kan være langt op til sit endelige mål, og man har brug for succeser på vejen. Det kan være svært at holde motivationen, hvis man sætter for store forventninger til sig selv. Det er fantastisk at gå med store drømme, det gør jeg også selv. Men det er vigtigt at kunne sætte sig nogen delmål på vejen dertil. Det har både motivationen og kroppen kun godt af. Det er de små ændringer der tæller rigtig meget i det store billede. I sidste ende kan det jo sagtens være, at man når til sit helt store mål om et marathon eller noget helt andet. Det tager også tid for kroppen at vænne sig til nye vaner, så hellere gå stille frem.

Det er vigtigt at have en realistisk tankegang, når du gerne vil ændre noget i din dagligdag. Vaner er noget af det sværeste at vænne sig af med og ændre på. Sætter man sig alt for store mål, ender man med at falde fra og opnå ingenting. Så start med helt overskuelig ting for dig, måske som at drikke 1,5-2 liter vand om dagen, eller at starte med at løbe to gange om ugen, selvom du første uge, føler at kunne løbe fire gange. Det handler om at holde motivationen og din kampgejst oppe, og det er noget af det sværeste! Så lad derfor det her år være det år, hvor du sætter dig små mål hele året, og får succeser hele vejen igennem, så motivationen er i top hele året!

Likes

Comments