Header

Heey


Det her indlæg kommer ret sent op desværre, jeg har haft en lang dag i dag, og tiden gik ligepludselig stærkt. Sådan er det jo ind i mellem, det kender i helt sikkert til. Jeg har fået en skade i skulderen. :( Jeg har overanstrengt forsiden af min skulder af vægttræning, tror jeg. Så jeg har ikke kunne træne i dag eller i går, og nok heller ikke i morgen. Ved ikke hvornår jeg kan træne igen, men den er lidt bedre i dag end i går, så det går fremad allerede. Man får bare kriller af ikke at kunne træne. Jeg har været løbeskadet flere gange, og man bliver Så taknemlig for at kunne bruge sin krop optimalt bagefter. Det er ikke fedt, når kroppen pludselig siger nej tak.

Denne mandags healthy habit er:

PLANLÆG DIN TID <3

Nu elsker jeg jo personligt at planlægge. Jeg synes, det er så hyggeligt at ligge med kaffe i sengen om morgen og lave en to-do liste over dagens gøremål. Når der så skal holdes fest, eller når det er jul, går jeg helt amok med mine to-do lister. Men det er bare rigtig rart at have noget at gå ud fra. Når jeg har skrevet gøremålene ned, får jeg det også gjort (langt hen ad vejen i hvert fald). Jeg kan også godt lide at planlægge min træning og aftensmad f.eks. Nogen dage magter jeg ikke at planlægge noget, men bare have fri i mit hovedet og når det jeg når, men som regel er jeg vild med lister.

Bogen på billedet ovenover er min studie-trænings-madplans-kalender, som jeg er helt vild med. Den er fra popflexactive, og kan købes HER. Den kan varmt anbefales, især hvis du er studerende.

Som sagt så når det er skrevet ned, er der større sandsynlighed, for at du får det gjort. Du har nemlig på den måde inkorporeret i dit mindset at du f.eks. skal træne en time, når du står op, og du har også sat tid af til det. På den måde er det altså sværere at skippe din træning eller bare købe noget hurtigt færdigtlavet mad med hjem, hvis du har købt ind til at lave noget selv og sat tid af til det. Det er simpelthen et af mine bedste bud på, hvor du kan starte henne, hvis du gerne vil have nogen sundere vaner ind i dit liv. Indtil du så er blevet vant til at bruge tid på din aftensmad eller på træning om dagen, kan du gå efter din planlægning. Tilsidst bliver det en del af din hverdag. Men det er et virkelig godt sted at starte! Så frem med kalenderen og planlæg din uge så du får alt det ud af den, du gerne vil.


Kram Mille <3


Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - Click here

Likes

Comments

Instagram@camillebredtoft